Dagmar Sloth Poulsen

Hestedyrlæge

Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i sommeren 2022. Ved siden af studiet arbejdede jeg i en smådyrspraksis de første 4 år. Det sidste år på uddannelsen specialiserede jeg mig i sygdomme hos hest, samt skrev speciale om prognosen for heste hospitaliseret med obstruerende tyndtarms strangulationer. Siden endt uddannelse har jeg udelukkende arbejdet som hestedyrlæge hos Holstebro Hestepraksis.

Privat bor jeg på en lille gård i Salling med min kæreste og vores to børn, samt to katte og to heste.
Jeg er vokset op i en villa inde Skive. Som 13-årig flyttede vi på landet og fik både hund, får, høns og et par grise, foruden den hest og de katte vi havde forinden.
Jeg har altid været meget glad for dyr, store som små og den interaktion der er mellem dyr og menneske.

Jeg har altid haft et særligt forhold til heste. Jeg har gået til ridning og haft egen hest siden jeg var barn og redet lidt stævner på klubniveau, samt redet en del jagter.
Professionelt synes jeg at hesten er spændende at arbejde med. Dens væsen og dens størrelse gør, at arbejdet i høj grad skal være på hestens præmisser og det bliver derfor altid et samarbejde med hesten for at nå i mål.

Jeg holder meget af praksislivet med omskiftelige dage, varierende jobfunktioner og hverdagsproblematikker som tand- og mundhulebehandlinger, hudproblemer, mavesår, traumatiske sår, kolik mv. Jeg har i begyndelsen arbejdet på at få en god og bred klinisk hands on erfaring, men særlig interesseret i hestens biomekanik bl.a. haltheder, samt øjenlidelser og ønsker at specialisere mig inden for disse fag.

Videreuddannelse – Kurser, kongresser og workshops

  • Basal Tandpleje hos hest, v. dyrlæge Nikolaj Bach, vinter 2023
  • Nordic Equine Veterinary Congress på Island med fokus på ortopædi og øjenlidelser, foråret 2025
  • Equine lameness and poor performmence- problems of the forelimbs and the neck, efteråret 2025